Sience Fiktion

Science-fiction

Science-fiction består, som man kan se, af to ord: science = videnskab og fiction = opdigtning (det samme ord som fiktion). Handlingen finder for det meste sted i en mere eller mindre fjern fremtid. I science fiction er der altid en fremskrivning af moderne teknologi, men der behøver ikke være strå lepistoler og andet af den slags hårdt isenkram. Der er nogle motiver og teknikker, som vi møder igen og igen: Jordens undergang, kunstig intelligens, robotter, væsner fra andre kloder, højteknolo giske samfund, rumrejser og tidsmaskiner. Genren findes både inden for litteratur og visuelle me dier: tv, film og tegneserier.

De fleste kan nævne eksempler på science fiction. Det kunne være serierne ”The Matrix” (1999), ”Star Wars” (1977 og senere genoptaget), tegneserierne ”Linda og Valentin” (1967) og ”Jens Lyn” (1934) eller romanerne ”1984” af George Orwell og ”Rejsen til Maanen” (1865) af Jules Verne. Mary Shelleys roman Frankenstein fra 1818 regnes for en af forløberne for science-fiction-genren. Men det er i løbet af 1900-tallet, at genren får sit gennembrud. Værker af H.G. Wells, Jules Verne, George Orwell, A. Huxley, Kurt Vonnegut og Doris Lessing er eksempler på science-fiction.

Science-fiction-film handler oftest om begivenheder, der foregår engang ude i fremtiden. Men det opfattes også som science-fiction, hvis filmen foregår i en fjern fortid, eller hvis den foregår i nuti den, hvor opdigtede opfindelser, fx en tidsmaskine, kan føre mennesker frem eller tilbage i tiden.

Science-fiction handler bag om al teknikken om fantasi og fremtidsdrømme. Der er gode drømme, og der er mareridt.

I de gode drømmehistorier bliver teknikken sluppet løs på problemer, som findes i vores liv, fx syg dom og krig. Forbryderne får en omgang med strålepistolen, og det trivielle arbejde udføres af ro botter.

I mareridtene er teknikken allerede sluppet løs og sluppet ud af kontrol, og derfor trues samfundet af noget af det, som menneskene selv har skabt, fx løbske robotter. Den slags mareridt kalder man for en dystopi, en negativ fremtidsvision i modsætning til utopi, som er forestillingen om et ideelt samfund.

Prolog

Kommer af det græske ord prologos og er sammensat af pro = før og logos = tale. En prolog er en fortale eller et forspil til et skuespil. En prolog er kort sagt en indledning og er det modsatte af en epilog.

Epilog

Kommer af det græske ord epilogos og er sammensat af epi = efter og logos = tale. En epilog er en slutningstale i digterværk, især i skuespil. Den er et efterspil og er det modsatte af en prolog.