Det er sommeren 1969. Tolvårige Frits bor på en gård i Jylland sammen med sin far Peder, sin mor Stine og sine små søskende Ellen og Hanne. Faren arbejder som landmand på gården. Frits har et godt og kærligt forhold til sin far, men lider under farens depressive perioder, hvor han indlægges og er borte fra hjemmet. Frits’ viljestærke og handlekraftige mor arbejder som sundhedsplejerske hos lægen i byen. Frits farfar og farmor bor i nærheden. Farfaren, der også hedder Frits, har ligget i sengen, siden før Frits blev født. Farmoren er angivelig synsk; hun drømmer om en sort hestevogn, når nogen skal dø.
Hidtil har Frits gået i landsbyskole, men skal begynde sit sjette skoleår på en større skole, hvor han hurtigt rager uklar med skoleinspektøren Lindum-Svendsens autoritære linje.
Frits har beatleshår. Han har i sommerferien fulgt levende med i tv-udsendelser om ungdomsoprøret og friheds- og lighedskampen i USA. For Frits er det svært at forene skolens strenge, undertrykkende regelsæt, hvor både elever og lærere må adlyde Lindum-Svendsen, med sine tanker om frihed og lighed. Frits har det ikke nemt blandt kammeraterne, men er gode venner med skolekommissionsformandens datter, Iben. Det bliver et lyspunkt, da Frits’ klasse får ny dansk- og sanglærer, hr. Svale. Hr. Svale er langhåret, vil kaldes ved sit fornavn Freddy og har deltaget i ungdomsoprøret. Frits og hr. Svale bliver hurtigt venner. Hr. Svale arrangerer jazzorkester med eleverne, hvor Frits synger for, og han låner Frits en LP med Martin Luther Kings taler. Hjemme hos Frits’ farfar og farmor lytter Frits, hans far og farfar betaget til Martin Luther Kings tale om menneskerettigheder. Frits ønsker at tage navneforandring til Martin.
En morgen på skolen havner Frits utilsigtet i pigernes omklædningsrum. På vej ud løber den forskrækkede Frits lige i armene på inspektøren. Frits bliver trukket ind på inspektørens kontor til afstraffelse og bliver senere på dagen fundet på drengetoilettet med sit øre halvt revet af og må sys hos lægen. Hr. Svale opfordrer forældrene til at melde inspektørens vold mod Frits til skolekommissionen. I skolegården udsættes Frits for mobning, og Iben svigter ham. På kontoret får inspektøren at vide, at Frits’ forældre vil lægge sag an mod ham, hvilket han ikke bryder sig om.
Oprøret og trangen til frihed vokser i Frits. Han fortæller sin ven Søren, at livet handler om frihed og om ikke at skulle gå rundt og være bange hele tiden. På et lærermøde meddeler inspektøren, at Frits, på grund af disciplinære problemer, skal gå i hjælpeklasse og undervises af ham. Opholdet i hjælpeklassen bliver ingen succes, da Frits fortsætter med at trodse inspektøren. Forholdet mellem forældrene er anspændt. Moren beskylder faren for, at det er hans stolthed, der ødelægger tingene for Frits, og at han aldrig vil få en indstilling til realskolen. Hr. Svale giver faren et eksemplar af skoleloven. Faren bryder ind på et lærermøde og forlanger, at Frits skal tilbage til sin egen klasse. Faren argumenterer, at skolen ifølge lovgivningen ikke kan placere en elev i hjælpeklassen uden forældrenes samtykke.
Frits og faren høster. I frokostpausen hygger de sig, Frits tager en tår af farens øl. Faren fortæller, at den dag, hvor han blev syg, var det, som om der kom en stor vinge af mørke tanker og tog ham med, og at han blev bange for at miste sine børn. Frits siger, at hvis det nogensinde sker igen, så vil Frits passe på ham.
Moren, der i sin stilling som sundhedsplejerske hos byens læge bl.a. behandler børnene på skolen, bliver afskediget på grund af påstået inhabilitet. Skolekommissionen holder møde med Lindum-Svendsen hjemme hos Ibens far. Inspektøren gennemtrumfer, at der skal afholdes en åben afstemning om, hvorvidt han skal gennemgå et tjenstligt forhør. Medlemmerne er beklemte ved den åbne afstemning og Lindum-Svendsens tilstedeværelse. Under mødet har Iben lyttet ved døren. Kort efter ringer hun til Frits, og vi forstår af samtalen, at kommissionen har besluttet, at inspektøren skal til tjenstligt forhør. Frits bliver lykkelig. Forældrene inviterer sognet til høstgilde. Farfaren er for første gang stået op af sengen og forsøger sig med at holde en tale om sammenhold, men er for berørt til at gennemføre talen. Alle er glade og holder hinanden i hænderne og synger: "Sku’ gammel venskab rent forgå."
Skolebestyrelsesformanden og inspektøren diskuterer sagen. Formanden siger, at de ikke kan komme uden om et tjenstligt forhør på grund af prygleregulativet, der bekendtgør, at det er slut med korporlig afstraffelse. Inspektøren hævder at have handlet i bedste mening. Formanden foreslår, at inspektøren udarbejder en skriftlig redegørelse, hvori han skriver, at han aldrig har rørt drengen. Senere hjemme hos Iben fortæller hun sine forældre, at Frits blev skubbet ind i pigernes omklædningsrum, og at hun ikke havde noget imod, at Frits så hende nøgen. Faren giver Iben en lussing, og hun reagerer ved at råbe, at alle eleverne har set, at det var Lindum-Svendsen, der tog Frits med ind på skolens kontor til afstraffelse.
Moren og faren er til møde med skolekommissionen i skolens gymnastiksal. Frits og Iben står og lytter. Inspektøren beretter, at Frits den pågældende dag mødte på skolen med øret halvt revet af. Hr. Svale indkaldes som vidne. Hr. Svale fortæller, at han fandt Frits på drengetoilettet med øreflippen halvt revet af, og at han kørte ham til lægen med det samme. Hr. Svale bliver spurgt, om Frits’ øreflip var revet af, da han så ham om morgenen. Hr. Svale svarer tøvende, at Frits var for langt væk til, at han kunne se det. Inspektøren konkluderer, at sagen dermed står påstand mod påstand. Han henviser til farens sygejournal fra sindssygehospitalet, hvorfra han citerer, at faren var angst for at skade sine egne børn. Faren og moren protesterer og forlader dybt nedbøjet mødet. Iben træder ind i lokalet og stirrer på de tilstedeværende. Frits er fortvivlet og beder Fadervor.
Frits drømmer om en sort hestevogn. Da han vågner, har faren fået et nervesammenbrud og bliver kørt væk af lægen. Hr. Svale afleverer sin opsigelse til inspektøren og meddeler, at han ikke kan holde inspektøren og skolen ud længere. Iben fortæller Frits, at hun skal sendes på kostskole. I klassen hvisker eleverne bag Frits’ ryg om, at hans far igen er blevet indlagt. Hr. Lindum-Svendsen overtager undervisningen af klassen efter hr. Svale. Da han vil have klassen til at synge "Løft dit hoved du raske gut", boykotter eleverne inspektøren ved ikke at synge. Frits kalder inspektøren for løgner og bakkes op af eleverne. Inspektøren banker løs på Frits, der bliver ved med at kalde ham for løgner. Inspektøren forlader klassen. Eleverne klapper. Inspektøren falder om med et hjerteslag; på sit dødsleje hvisker han ’løgner’.
Hjemme dukker Frits hovedet i bækken. Da han rejser sig, står Iben foran ham og fortæller, at Lindum-Svendsen er død. Frits føler sig skyldig i inspektørens død, men trøstes af Iben, der mener, at Gud har villet Lindum-Svendsens død. I skolens gymnastiksal informerer skolekommissionsformanden eleverne om inspektørens død, og alle eleverne jubler. Hr. Svale fortæller Frits, at Frits besidder det mod, han ikke selv har.
Frits og moren er på sygebesøg hos faren. Moren fortæller faren, at Lindum-Svendsen er død. Frits siger, at faren skal komme med hjem nu, for hvis han bliver på sindssygehospitalet, har inspektøren vundet. Frits rækker sin hånd frem mod faren.
